Fællesscenen byder på over 50 forskellige gratis kulturoplevelser under Skiveegnens Kulturuge fra 10. juni – 17.juni 2023.
I Kulturelt Samråd har vi, sammen med vores medlemmer, gjort os umage for at skabe et mangfoldigt, interessant og alsidigt program på Fællesscenen, som igen i år kan findes på torvet foran det gamle Rådhus.
Vi har sat fokus på alt det vi er stolte af fra Skiveegnen… Du kan bl.a. du opleve alt fra Silent Disco, Korsang og strikkerier til maleworkshops, hele 11 forskellige danseshows, cirkus, masser af musikalske indslag med en række lokale musikere.
– Også her er der bredde, da scenen favner både Bersærk, Kim og Hallo, Katrine Schmidt, MGK, Postorkesteret, Jazz, Hverdagens Helte og meget mere.
Der er skoledag for alle skoleklasser om mandagen og børnehavedag om torsdagen. Så ja! Der er noget for alle aldre og helt sikkert også noget for dig.
Se hele programmet her: https://skive.dk/media/1r5h53v3/kulturuge2023_program-faellesscenen.pdf
Læs om de enkelte arrangementer her: Skiveegnens Kulturuge 2023 – Skiveportalen
Find nysgerrigheden frem, tag naboen under armen, bak op om vores lokale kulturliv og bliv beriget med oplevelser ud over det sædvanlige lige rundt om hjørnet.
Skiveegnens Kulturuge er en mulighed for at opleve noget helt nyt og få udvidet horisonten, hvis du vil.
God fornøjelse.
Scenen er støttet af Spar Vest Fonden.